”Blaue Blume” – Talenter på vej frem

Af Stig Kongsted Hansen

På ”den smalle” stod, lørdag aften, en af den danske rockscenes nuværende største talenter kvartetten ”Blaue Blume”. Med forsanger Jonas Schmiths utrolig stærke vokal i forgrunden rockede bandet sig vej gennem regnen. Foran scenen havde en del af det yngre publikum indfundet sig. En af dem var Annemette Svensson.

-Det var en dejlig koncert. Det er et unikt band. Deres lydbillede og deres univers er helt specielt. Det var virkelig fedt. Jeg har hørt dem tre gange nu. Det har været tre forskellige gode koncerter, men meget forskellige oplevelser, hvor der har været forskellige stemninger.

Stemningen var da også helt specielt under koncerten. Flere stod svajende, med lukkede øjne og nød de lyriske tekster, der sammen med musikken gik op i en højere enhed. Teksterne skal der lyttes til, og her vil man bemærke, at der konstant er modsætninger i de sætninger, der kommer ud af Jonas Schmiths mund. Efter koncerten fik vi en forklaring på dette af forsangeren.

-Jeg elsker at kaste nogle ord ind i rummet for kort efter at smide modsætningerne ind. Det giver et rigtig godt spændingsfelt i rummet, fortæller Jonas Schmith.

Blaue Blume har indenfor de sidste par år oplevet en stor fremgang og popularitet på de danske scener, men også på den udenlandske scene. Dog mangler det helt store gennembrud. Det tager Jonas Schmidt imidlertid ganske roligt.

-Hvis vi får tre år siden havde fået at vide, at vi ville stå her i dag og var nået så langt, havde vi ikke troet på det. Derfor nyder vi hvert sekund og hvert et øjeblik for tiden, udtaler en smilende og glad Jonas Schmith.

Det skal blive spændende at følge det talentfulde og anmelderroste band de kommende år.

Share/Save/Bookmark

Nyhedsbrev

onlink to g8vadn small

logo