Ikke farvel, men på gensyn til en levende legende.

It was 20 Years ago today, sagde Hans Otte Bisgaard, da han og Fru Hanne dukkede op til Kløften sidste år.

 

 

Hele 20 år har Hans Otto Bisgaard fungeret som konferencier på Kløften Festival, men som Hans Otto selv siger, nu må det være tiden til  at give plads til nye kræfter

Ud over at bestride jobbet som konferencier på Kløftens Festivals store scene, så har Hans Otto, gennem alle årene i høj grad fungeret som både hele Kløften Festivals og arrangørernes hyggeonkel. Skulle der tappes en fadøl, skulle der holdes en tale for sponsorerne, skulle en arrangør trøstes, eller skulle en musiker beroliges, ja så var Hans Otto klar, og påtog sig jobbet.

De sidste par år har Hans Otte delt Fru Hanne med Kløften Festival, hvilket arrangørerne har nydt godt af.

Kløften Festival vil gerne takke Hans Otto for 20 års spændende og konstruktivt samarbejde. Vi kommer ikke til at savne dig, for vi ved jo at dit og hjerte banker for Kløften Festival. Det er derfor ikke farvel, men i aller højeste grad på gensyn, for selvfølgelig kommer dig og Hanne til Kløften igen - fremover som æresgæster, men selvfølgelig skal du stadigvæk fungere som vores alle sammens hyggeonkel.

Og hvem skal så overtage.

Det var ikke noget nemt job at finde en erstatning for Hans Otto, men den bedst mulige afløser skulle vel findes fra lokalområdet.

Så hvem andre end Pers Vers kunne komme på tale, Per har takket ja, og er klar til overtage jobbet som konferencier på Kløften Festivals Store Scene.

Og hvad kan publikum så forvente af Per Vers ?, det er der ingen der ved, Per er sin egen, men det bliver uden tvivl festligt, folkeligt og fornøjeligt.

Per Vers var den første vinder af MC's Fight Night, en freestyle-rap-battle-turnering efter sejre i 2000 og 2001. Han trak sig ubesejret tilbage

Senest har Per Vers deltaget i DRs programserie Rejsende i Dansk sammen med Niels Hausgaard.

Alle de andre.

Med hele 5 musikscener, er der selvfølgelig også brug for 5 konferencierer, og her er de så.

Frank Megabody. 

De fleste kender nok Frank Megabody bedst som ham, der siden 1990 har guidet publikum gennem en række musikfestivaler. Danmarks Smukkeste festival, Jelling Musikfestival, Haze over Haarum, og nu igen Kløften Festival. Frank Megabody er konferencier på Teltscenen.

Alex Bødiker.

Mangeårigt medlem og medstifter af Willys Kaffeklub. Alex startede sidst i tresserne med at spille trommer i de lokale bands Sparks og Reges, nu mest kendt som sjov mand. Alex er konferencier på Bakkescenen.

Frank Truelsen.

Lokal helt, kendt fra tjenerstaben Bistro Bizarre, og for sit virke som meget ivrig Øl entusiast. Frank Truelsen er konferencier på Den Smalle.

Thorleif

Studevært på Radio Globus. Og så har han jo også været gal tjener i Bistro Bizarre.

Thorleif er konferencier på Pubscenen.

 

Share/Save/Bookmark

Nyhedsbrev

onlink to g8vadn small

logo