Ungdomsarmbånd

Information om ungearmbånd

 

Kløften Festival vil gerne tage et medansvar, når det gælder unge og alkohol, og da det ikke er tilladt at sælge øl og spiritus til unge under 18 år, har festivalen indført ungdomsarmbånd.

Det betyder, at man ved armbåndspåsætning skal fremvise gyldigt myndighedsudstedt ID med foto som dokumentation for, at man er fyldt 18 år. Kan man ikke det, vil man automatisk få et ungearmbånd på og kan dermed ikke købe øl eller alkohol i festivalens udskænkningssteder.

Hvis man er under 18 år og nyder alkohol på festivalens område kan dette føre til bortvisning. 
Kløften Festival er naturligvis klar over, at vi ikke kan tage ansvar for, at de unge ikke har adgang til alkohol. Dels kan unge selv medbringe drikkevarer hjemmefra og har mulighed for at købe alkohol uden for festivalens område, men vi henstiller til at forældre og ældre venner udviser ansvar og ikke køber alkohol til de unge under 18.

Pas, kørekort og Kommunalt Legitimationskort m. foto regnes for gyldigt ID. Er du over 18 år og har ikke et gyldigt ID med foto, kan du få et ved at henvende dig til din hjemkommune.

NB! Sygesikringskort  accepteres ikke som dokumentation for alder i forbindelse med ombytning af billet til armbånd.

Share/Save/Bookmark

Nyhedsbrev

onlink to g8vadn small

logo