Campingplads - Shuttlebus

Her finder du information om campingmulighed samt Shuttlebussen der kører mellem campingpladsen og festivalpladsen.

 

Camping/Vandrerhjem:
Kløften Festival kan igen i samarbejde med Danhostel Haderslev – Haderslev Campingplads tilbyde overnatningsmuligheder i smukke unikke omgivelser, oven i købet til rigtig gode priser.

Ordinære Campingplads – Her overnatter de ”lidt mere luksus prægede campister”, dem der kommer med campingvogne, større telte m.m. (her gælder almindelige campingregler og pladsen aflåses om natten). Prisen er kr. 250,- for campingvogn/telt, i beløbet er indregnet 3 dages strømforbrug – til prisen lægges kr. 75,- per person/nat. Der kræves her ordinær campingpas (kan købes på campingpladsen) – udsigten er unik, pladsen er stor og selvfølgelig er der strøm til alle.

Camp-festival-pladsen – her er der plads til fest og ballade – reglerne er lidt mere flexible og der er plads til alle. Prisen er kr. 90,- per person/nat. Her må der kun medbringes mindre telte- store villatelte/pavilloner, sofa’er m.m. er ikke tilladt her. Ligeledes må der ikke medbringes biler på denne plads. Kom med Dit telt, og find en god plads.

Du har som campist mulighed for at bruge vandrerhjemmets faciliteter, Du fårbl.a. adgang til udendørs grill, trådløs internetadgang, udlejning af kanoer………….så bliver det ikke bedre.
Vel er der langt til festivalpladsen, men bare rolig, der indsættes gratis shuttlebusser så du kan komme til og fra festivalpladsen uden de store problemer.

Bemærk at vi tager forbehold for udsolgte pladser omkring De luxe overnatning og værelser på campingpladsen – så vil Du være sikker, så bestil omgående plads.

Som gæst på campingpladsen forventer vi at campingreglerne overholdes, selvfølgelig kan der ikke undgås lidt larm, men pas på Jer selv, og vis hensyn, der skal være plads til alle.

-der kan overnattes på Camp-festival-pladsen fra torsdag til søndag, pladsen skal være ryddet søndag kl. 12,00
-ophold på campingpladsen/vandrerhjemmet sker på eget ansvar.
-Kløften Festival/Vandrerhjemmet/Campingpladsen hæfter ikke for tyveri og bortkomne genstande.
-pas på naturen, brug de opstillede skraldespande, og gør rent efter dig selv.
-der må ikke camperes udenfor de afmærkede områder.
-brug af åben ild er forbudt, brug eventuelt de afmærkede grillpladser.
-dyr har ingen adgang.
-vold og voldelig optræden, samt hærværk og brug af narkotika vil medfører øjeblikkelig bortvisning.
-det er ikke tilladt at medbringe stuemøbler og pavillioner.
-der må ikke medbringes fyrværkeri.
-campingvogne skal være indregistreret.

Med venlig hilsen og på festival gensyn!
Danhostel Haderslev – Haderslev Camping
Erlevvej 34 – 6100Haderslev
Tlf. 74521347 – mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.danhostel-haderslev.dk

Shuttlebus Camping – Festivalplads

Der kører Shuttlebus mellem Campingpladsen og festivalpladsen torsdag, fredag og lørdag.
Det er gratis at komme med bussen og der stoppes kun ved stoppestedet ved Festivalpladsen og Campingpladsen.
Stoppestederne er afmærket med skilt ved Campingpladsen og ved pølsevognen ved Gammelting.
Fra Gammeltinget er der ca. 800 m. til indgang Syd. 

Bussen har 2 afgange i timen fra henholdsvis Campingpladsen og Festivalpladsen. 

Torsdag d. 22 juni:
Første afgang fra campingpladsen er kl. 17.00.
Herefter er der afgang hver kvarter på minuttallet 00 og 30.
Sidste afgang fra campingpladsen er kl. 00.30.
Først afgang fra festivalpladsen er kl. 16.15.
Herefter er der afgang hver kvarter på minuttallet 15 og 45.
Sidste afgang fra festivalpladsen er kl. 00.45.

Fredag d. 23 juni:
Første afgang fra campingpladsen er kl. 13.30.
Herefter er der afgang hver kvarter på minuttallet 00 og 30.
Sidste afgang fra campingpladsen er kl. 01.30.
Først afgang fra festivalpladsen er kl. 13.45.
Herefter er der afgang hver kvarter på minuttallet 15 og 45.
Sidste afgang fra festivalpladsen er kl. 01.45.

Lørdag d. 24 juni:
Første afgang fra campingpladsen er kl. 10.30.
Herefter er der afgang hverkvarter på minuttallet 00 og 30.
Sidste afgang fra campingpladsen er kl. 01.30.
Først afgang fra festivalpladsen er kl. 10.45.
Herefter er der afgang hver kvarter på minuttallet 15 og 45.
Sidste afgang fra festivalpladsen er kl. 01.45. 

Du kan downloade en køreplan med tiderne ved at klikke>>kommer senere<<

Ændringer af tiderne kan forekomme.

 

Share/Save/Bookmark

Nyhedsbrev

onlink to g8vadn small

logo